Praktisk info
På denne side finder du praktisk information til dit ophold på campingpladsen. Længere nede kan du finde svar på nogle af
de oftest stillede spørgsmål.
Oftest stillede spørgsmål
Hvordan foregår tjek ind og tjek ud?
Tjek ind og tjek ud foregår på Kroen Endelave, Kongevejen 15. Du møder Kroen Endelave 200 meter før campingpladsen, når du kommer fra færgen. Der er tjek ind fra kl. 14.00 ved alle opholdsmuligheder.
Hvis du skal med færgen hjem tidligt på udtjekningsdagen, før kl. 10 – har du mulighed for at tjekke ud aftenen før. Vi gør dog opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at opkræve betaling for strømforbruget natten over.
Er jeres ophold i skuldersæsonen; april, maj, september eller oktober, og I kommer til Endelave før kl. 10.00, så send os gerne en mail med besked herom. Opholdsstederne skal være forladt senest kl. 10.00 på afrejsedagen.
Hvor kan jeg parkere?
Biler, der ikke parkeres ved campingvogne, skal placeres i gårdpladsen. Se pladskortet for en oversigt over parkeringsmuligheder.
Behøver jeg have bil med til øen?
Campingpladsen ligger under en kilometer fra havnen, og på vejen passerer du Kroen Endelave, hvor indtjekning finder sted. Det er derfor ikke nødvendigt at tage bil med, medmindre du ønsker det. Øen kan nemt udforskes til fods eller med cykel, som kan lejes. Se mere her
Er der indkøbsmuligheder på øen?
Ja, der ligger en købmand mellem Kroen og campingpladsen. Bemærk, at åbningstiderne varierer afhængigt af sæsonen.
Må man have hund med?
Ja, din hund er velkommen på campingpladsen. Dog skal hunden holdes under kontrol og må ikke være til gene for andre gæster. Store hunde eller særlige forhold kræver individuel aftale. Husk at tilføje hundetillæg ved booking.
Må jeg selv gøre rent ved endt ophold?
Nej, rengøring er inkluderet i prisen og udføres af os, så vi kan sikre, at alle opholdssteder fremstår rene og indbydende. Vi beder dog om, at stedet efterlades opryddet i samme stand, som da du ankom.
Er campingpladsens sauna og vildmarksbad tilgængeligt for alle?
Campingpladsens og kroens gæster kan benytte saunaen og vildmarksbadet. Det kræver dog booking via vores bookingside. Husk at medbringe egne håndklæder.
Hvor og hvordan booker jeg færgebillet?
Endelavefærgen sejler flere gange dagligt mellem Snaptun Havn og Endelave. Der er gratis parkeringsmuligheder ved Snaptun Havn. Læs mere, og book din færgebillet her: https://mf-endelave.dk/
Skal jeg selv medbringe sengelinned og håndklæder?
Sengelinned og opredte senge tilbydes kun til glampingteltene. For hytter og andre opholdstyper bedes du selv medbringe både sengelinned og håndklæder.
Du kan tilkøbe sengelinned ved booking af hytter, som ligger klar i hytten ved ankomst.
Må bålstedet benyttes?
Ja, bålstedet ved shelterne er tilgængeligt for både campingpladsens og kroens gæster. Brænde kan tilkøbes ved booking og vil ligge klar ved opholdsstedet ved ankomst. Ønsker du yderligere brænde under opholdet, kan dette købes ved at kontakte Kroen Endelave.
Skal jeg aflæse elmåleren selv?
Personalet sørger for at have aflæst elmåleren ved starten af opholdet for campingvogne og autocampere. Når opholdet afsluttes, bedes du som campist tage et billede af elmåleren med din telefon, inden I kommer forbi kroen og tjekker ud. Dette skal fremvises ved udtjekning.
Brug for yderligere hjælp?
Henvend dig til personalet på Kroen Endelave, eller ring på +45 5022 1114.
Pladskort
På pladskortet kan du danne dig et overblik over campingspladsens områder og faciliteter. Her er både hyggelige kroge, store vidder og rig mulighed for havkig.
Kontakt os i dag!
Kontakt os via formularen og vi vender retur hurtigst muligt.